Beslutning om klubbens fremtid
Kontakt:
Ellen Drost
|
20
mar. 2026 |
||
Odense Carolinekilde
|
||
|
Kære medlemmer af Odense Carolinekilde Rotary Klub.
Der indkaldes hermed til møde for klubbens medlemmer fredag den 20. marts 2026 på Restaurant Næsbyhoved Skov kl.: 13:00.
Mødet er særdeles vigtigt, idet der skal stemmes om Odense Carolinekilde Rotary Klub skal ophøre med udgangen af juni 2026. Vi opfordrer derfor klubbens medlemmer om at møde op.
Status på situationen i vores Rotary klub er, at vi må konstatere et faldende medlemstal, ingen tilgang af nye medlemmer, et vigende antal medlemmer deltager i de ugentlige møder, vi har ingen præsidentkandidat til det kommende rotaryår og generelt er der manglende lyst til at påtage sig organisatoriske opgaver i tjenester og udvalg.
På klubmøder den 9. januar 2026 og den 6. marts 2026 har fremtiden for Odense Carolinekilde Rotary Klub derfor været drøftet med afsæt af forskellige mulige scenarier. Blandt de tilstedeværende var der en konstatering af at klubben bør ophøre, idet man ikke kunne finde brugbare løsninger på problemstillingerne.
På baggrund af drøftelserne stiller bestyrelsen derfor nu forslag om, at klubben ophører med udgangen af dette rotaryår- altså pr. 30. juni 2026.
Beslutning om opløsning af klubben skal ske i henhold til §16, men beslutningen skal foretages efter reglerne § 15. (Jvf. Klubbens vedtægter af 15. december 2023 - vedlægges). Hvis forslaget om at klubben skal ophøre kan vedtages kræver det, at mindst to tredjedele af de på mødet fremmødte medlemmer stemmer herfor.
Såfremt et medlem er forhindret i at være tilstede ved mødet den 20. marts, kan der afgives skriftlig fuldmagt til et andet medlem eller til præsidenten. Meddelelsen til præsidenten skal være denne i hænde senest den 19. marts 2026.
Såfremt forslaget om klubbens ophør vedtages er der emner, som vi skal drøfte nærmere og beslutte frem udgange af juni 2026, herunder brugen af klubbens egenkapital og vores tilhørsforhold til vores venskabsklub i Bad Segeberg m.m.
På bestyrelsens vegne
Ellen drost

